Personalerestauranter

Gode medarbejdere fortjener en god og sund frokost, som giver kroppen de rigtige næringsstoffer og holder hovedet klart om eftermiddagen.
Sodexo serverer dagligt sund og velsmagende mad til ca. 12.000 medarbejdere i flere af Danmarks førende virksomheder. Vi lægger vægt på at præsentere spændende råvarer og madtraditioner fra hele verden, så dagligdagen bliver fuld af overraskende smagsoplevelser, der får medarbejderne til at vende opløftede og energiske tilbage til arbejdet. Vi anvender nogle af sæsonens bedste råvarer og tilbereder så vidt muligt al mad fra bunden.
For at sikre en høj standard i vores personalerestauranter stiller vi høje krav til vores leverandører, ligesom det er afgørende, at vores medarbejdere er fagligt dygtige og har de rette kompetencer. Derfor benytter vi hovedsageligt faglærte kokke, som brænder for at tilberede frisk og inspirerende mad hver dag og samtidig ønsker at yde en høj grad af service overfor vores gæster.
Alle virksomheder er forskellige. Vi tilbyder derfor ikke standardløsninger men tilpasser hver personalerestaurant efter vores kunders ønsker og behov. Gennem tæt samarbejde kan vi skræddersy den bedste løsning til netop din virksomhed.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud eller en prøvesmagning i en af Sodexos personalerestauranter.