24-10-2007
Sodexho Danmark i Eurocreator Chefs competition
Eurocreator 2007 blev afholdt i Unilevers Food Solutions lokaler I Helsingfors den 1. oktober. Hele 16 lande stillede op, deltagerlandende var; Danmark, Finland, Italien, Marokko, Norge, Polen, Rusland, Skotland, Slovakiet, Sverige, Spanien, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Det danske hold bestod af Peter Carstensen (IBM Bullerup) og Søren Madsen (Novo Allerød) som sammen med de andre deltagere var på en udfordrende opgave – forret med kyllingebryst og tilbehør, hovedret af havaborre med 3 slags garniture samt sauce. Desserten var en ”mystery box” – så deltagerne vidste ikke hvad der ventede dem. Alt skulle forberedes til 6 kuverter og med en tidsramme på 4,5 timer, alt inklusiv, var tiden knap.
Temaet for konkurrencen var ”The recipe for balanced daily life”. Retterne skulle indeholde sæsonens friske grønsager, minimum af fedt og sukkerindholdet i desserten måtte ikke overstige 5 %.
Konkurrencen har hård – 32 af de bedste kokke fra Sodexho i Europa gjorde alle deres ypperste. Alle hold præsenterede menuer på et meget højt niveau og i er meget stolte af at det danske hold vandt 3 ud af 6 kategorier; ”Best Work Hygiene”, ”Best Mystery Box” og ”Special Press Award”. Et stort tillykke til Peter Carstensen og Søren Madsen for en utroligt flot præstation.
Førstepladsen og ”Grand Prix Award” – en gastronomisk tur til Paris, blev vundet af Pasi Oinas og Ville Parkkinen fra det finske hold. Andenpladsen blev flot vundet af Danmark. Også lykønskninger til vores norske kollegaer, Michael Wangberg og Heidi Bengtson, som var med for første gang og sluttede med en flot 5. plads.